
24.07.2025 12:46
Efter en forhåbentlig god sommer er det snart tid til at skyde en ny sæson i gang, og det gør AC Horsens med et fælles Kickoff-arrangement for alle klubber i Insero Klubsamarbejdet.
Dato: Mandag den 26. august
Tilmelding: Klik her for at tilmelde dig
På mødet præsenterer AC Horsens en række nye tiltag og åbner op for dialog omkring den videre udvikling af klubsamarbejdet. Det bliver en vigtig og spændende dag for alle samarbejdsklubber.
Dagsordenen for mødet indeholder blandt andet:
Ground College erstattes af støtte til klubbernes egen +1-træning
Øget kommerciel støtte til events i samarbejdsklubberne
Igangsætning af Byens Hold og udvidet ATK+ i vinterperioden
Implementering af sammentræningskonceptet mellem samarbejdsklubber
Flere stævner arrangeret af AC Horsens
Netværksstøtte til hold, der ønsker at deltage i elitebørnestævner
Gennemgang af nye rekrutteringsregler og AC Horsens’ procedure ift. samarbejdsklubber
Indblik i AC Horsens’ trænerrekrutteringsprocedure
Derudover får dektagerne mulighed for at tilmelde deres klub til den udvidede ATK+ træning i vinterperioden. Her kan de dygtigste spillere få ekstra udendørs træningspas.
Tilmelding til ATK+ træning: Tilmeld jeres klub her
Vi glæder os til at se jer og tage hul på en ny sæson med stærkt fællesskab og nye muligheder.