To spillere forlader AC Horsens

24.07.2025 06:01

Filip Djukic er blevet solgt til Viborg F.F., og aftalen med Samuel Juel er blevet ophævet.

AC Horsens tager afsked med Filip Djukic og Samuel Juel, og de to spillere har haft deres sidste træningspas på Langmarksvej.

Filip Djukic er med øjeblikkelig virkning blevet solgt til Viborg F.F.

- Vi hentede Filip Djukic i vinter med nogle forhåbninger, som både vi og Filip havde, men de er desværre ikke blevet indfriet, og derfor er det naturligt at sende Filip videre til Viborg på en aftale, der er god for alle tre parter, siger sportsdirektør Esben Hansen.

Han oplyser i samme ombæring, at aftalen med Samuel Juel er blevet ophævet efter gensidig aftale.