Endnu en milepæl for Matej Delac

30.09.2025 11:40

Den kroatiske keeper spillede sin kamp nummer 207 for AC Horsens i lørdags, og han er nu den udenlandske spiller, der har optrådt flest gange for ”de gule”.

For halvanden måned siden rundede Matej Delac 200 kampe for AC Horsens, og han blev i den forbindelse hyldet inden kampen mod B.93 den 31. august.

Han spillede hele kampen, da AC Horsens mødte Hillerød i lørdags, og han har nu spillet 207 kampe for ”de gule”.

Det bringer ham op på en førsteplads over antal kampe for udenlandske spillere i AC Horsens, for Johan Byrial Hansen er noteret for 206 kampe. Alletiders topscorer Gilberto Macena indtager tredjepladsen med 189 kampe.

Matej Delač debuterede den 16. juli 2018 i superligakampen mod FC København i Parken, hvor AC Horsens vandt med 2–1.  Matej fik én fantastisk debut og snuppede blandt andet et straffespark fra Viktor Fischer i overtiden – en legendarisk redning.

Matej Delac kan spille sin kamp nummer 208 for AC Horsens fredag den 3. oktober, når ”de gule” tager imod Hobro IK på Nordstern Arena Horsens.

Kampen er en Veteran Match, og det kan du læse mere om her.

Klik her for at købe billet til fredagens kamp eller sæsonkort.

Klik her for at se et legendeportræt af Delac.