AC Horsens – Randers FC: Ekstra billet til sæsonkortholdere

07.10.2026 07:41

Alle sæsonkortholdere har fået tilsendt en voucherkode, som de kan bruge til at hente en billet til hjemmekampen mod Randers FC den 16. oktober.

På søndag ruller superligabolden igen efter den lange pause, og ”de gule” skal en tur til Søhøjlandet for at møde Silkeborg IF på JYSK Park.

Derefter venter hjemmekampen mod Randers FC fredag den 16. oktober klokken 19.00, og det bliver forhåbentlig med mange tilskuere på tribunerne.

AC Horsens har valgt at give en ekstra billet til alle sæsonkortholdere, når kronjyderne kommer til Horsens, så de får muligheden for at dele oplevelsen med en ven, familiemedlem, hende fra bageren, den gode kollega eller en helt femte.

Alle sæsonkortholdere har fået tilsendt en voucherkode, så dyk ned i indbakken, find koden og hent billetten, så du kan glæde en med en fredag aften på Hybel Arena Horsens.

Hvis du mod forventning ikke har modtaget en voucherkode, så er du velkommen til at sende en mail til [email protected].

Har du sæsonkort Basis?
Vælg plads i vores unummererede sektioner (N2-N3, N7, N8 eller Ø1-Ø2).

Har du sæsonkort Plus eller Premium?
Hvis der er en ledig plads ved siden af din sæsonkortsplads, kan du vælge den. Hvis ikke, kan du vælge plads i vores unummererede sektioner (N2-N3, N7, N8 eller Ø1-Ø2).

Du er velkommen til at sende en mail til [email protected], hvis du ønsker din plads flyttet i forbindelse med kampen.

Har du sæsonkort til stemningsafsnittet?
Så skal du vælge en plads i sektion S1.

Ovenstående gælder kun betalende sæsonkortholdere.