Delac reddede straffespark i remis

16.10.2026 20:08

Desværre kunne AC Horsens ikke udnytte 70 minutters overtal og spillede 0-0 mod Randers FC.

De kronjyske gæster blev reduceret til 10 spillere i det 22. minut, da Laurits Pedersen stemplede Adrian Justinussen på knæet og fik rødt kort, efter at dommer Morten Krogh blev kaldt ud til Var-skærmen.

I første halvleg var AC Horsens tættest på en scoring, da Jakob Bonde forsøgte sig fra distancen efter en halv times spil, og i sekunderne inden pausefløjtet måtte gæsternes målmand Paul Izzo i aktion på Jimi Tauriainens fine skud.

Gæsterne kom bedst ud til 2. halvleg, og efter en håndfuld minutter pegede dommeren på pletten. Matej Delac valgte den rigtige side og hev en fremragende redning ud af ærmet på skuddet fra Mohamed Sankoh.

Den kroatiske keeper blev også fortjent kåret til man of the match af hjemmepublikummet.

I den anden ende tilfaldt de bedste tilbud Jakob Bonde og Victor Palsson, der begge forsøgte sig med hovedstød, men netmaskerne blafrede ikke, og det var AC Horsens’ første cleansheet i denne sæson.

AC Horsens spiller hjemmekamp igen allerede søndag den 25. oktober klokken 16.00, når Sønderjyske kommer på besøg. Klik her for at købe billet til kampen.

AC Horsens – Randers FC 0-0

AC Horsens: Delac, Palsson, Kupijbida, Saine, Milicevic, Herdonsson (Moro, 46.), Lusavec (Ouorou, 80.), Bimpong (Ehinhatiomhan, 46.), Bonde, Tauriainen (Madsen, 67.), Justinussen.

Randers FC: Izzo, Hansen, Høegh, Hopland, Dyhr (Jones, 77.), Greve, Pedersen, Henriksson, Themsen (Lux, 77.), Junker (Sjølstad, 46.), Sankoh (Camara, 67.).

Advarsel, AC Horsens: Herdonsson (41.)

Advarsel, Randers FC: Henriksson (45.), Themsen (45.), Hansen (71.)

Udvisning, Randers FC: Laurits Pedersen (22.)

Tilskuere: 3.763

Dommer: Morten Krogh