Græskar og gys: Vær med til at pynte den gule hjemmebane

19.10.2026 06:26

Halloween nærmer sig, og AC Horsens har brug for hjælp fra alle små og store fans til at forvandle Hybel Arena Horsens til en (u)hyggelig hjemmebane, når Sønderjyske kommer på besøg søndag den 25. oktober.

Fredag den 23. oktober klokken 15.00-17.00 inviterer AC Horsens hele familien til en hyggelig eftermiddag med græskarskæring i Long Field Road på Hybel Arena Horsens.

AC Horsens har nemlig købt et hav af græskar, men mangler nogle kreative gul-sorte fans, der kan hjælpe med at give dem et (u)hyggeligt udtryk.

Klubben sørger for gratis græskar til alle deltagere, så det eneste, du skal medbringe, er redskaber til at skære med, godt halloweenhumør og en god portion kreativitet.

Når græskarrene er færdige, får deltagerne selv lov til at placere dem rundt omkring på stadion, hvor de skal være med til at skabe en skræmmende god kulisse, når Sønderjyske gæster den gule hjemmebane søndag den 25. oktober.

Så tag familien under armen, slip fantasien løs, og vær med til at gøre Hybel Arena Horsens til Superligaens mest (u)hyggelige hjemmebane.

Praktisk information

  • Hvornår: Fredag den 23. oktober kl. 15.00-17.00
  • Hvor: Long Field Road, Hybel Arena Horsens
  • Pris: Gratis
  • Medbring: Redskaber til græskarskæring

Af hensyn til indkøb af græskar er tilmelding nødvendig. Klik her for tilmelding.