
Målfest og gul storsejr i underholdende affære
25.10.2026 18:23
De godt 3.000 tilskuere fik topunderholdning for pengene, da ”de gule” tog imod Sønderjyske Fodbold på Hybel Arena Horsens, og for anden gang i sæsonen scorede AC Horsens fem mål mod sønderjyderne.
Kampens første mål faldt i det 12. minut, da Kingsley Bimpong for første gang nettede i den gule trøje, og det var på baggrund af en fantastisk aflevering fra Yamirou Ouorou. Bimpong rundede sin modstander og bankede bolden op i nettaget.
Matej Delac var i aktion et par gange efterfølgende, og begge gange holdt han Mathias Olesen fra at score.
I det 27. minut var Yamirou Ouorou igen i oplæggerens rolle, da han opsnappede en god bold i dybden og fandt Julius Madsen med en cutback-aflevering, og Madsen var sikkerheden selv. 2-0.
Tre minutter senere reducerede Osaze De Rosario med et flot hovedstød.
Lige inden pauseteen fik gæsterne noget af en mavepuster, da Victor Palsson slog et perfekt indlæg ind foran kassen, og her dukkede Madsen op igen og helflugtede bolden i mål.
AC Horsens fortsatte de gode takter efter pausen, og det gav bonus i det 66. minut, da Ivan Milicevic’ perfekte indlæg landede foran mål, hvor Bimpong viste en fantastisk evne til at opsøge chancen og puttede bolden i netmaskerne.
Indskiftede John Batigi lukkede kampen med sit første superligamål, da han scorede et glimrende langskudsmål i slutminutterne.
Nu venter der en pokalkamp i Brabrand på onsdag og to udekampe mod Viborg F.F. og AGF i 3F Superliga, inden AC Horsens igen spiller på Hybel Arena Horsens. Det sker søndag den 22. november klokken 14.00, når Silkeborg IF kommer på besøg. Klik her for at købe billet til kampen.
AC Horsens – Sønderjyske 5-1 (3-1)
1-0 Kingsley Bimpong (12.)
2-0 Julius Madsen (27.)
2-1 Osaze De Rosario (30.)
3-1 Julius Madsen (45.)
4-1 Kingsley Bimpong (66.)
5-1 John Batigi (90.)
AC Horsens: Delac, Palsson (Doua, 82.), Bonde, Saine, Milicevic, Herdonsson, Lusavec (Moro, 82.), Bimpong (Batigi, 77.), Madsen (Tauriainen, 86.), Ouoruo, Ehinhatiomhan (Sene, 86.).
Sønderjyske: Shinton, Munksgaard, Soulas, Velkov, Kristensen (Bjarnason, 46.), Cherif (Zeqiri, 81.), Christensen (Oggesen, 74.), Seydi (Tambedou, 86.), Olesen, Bergholt (Haltvik, 72.), De Rosario.
Advarsel, AC Horsens: Saine (7.), Bimpong (43.), Herdonsson (59.)
Advarsel, Sønderjyske: Cherif (65.)
Tilskuere: 3.141
Dommer: Jakob Sundberg



