Mindeord: Orla Kjeld Bothe er gået bort

05.03.2026 13:01

Orla Kjeld Bothe blev 80 år.

AC Horsens har modtaget nedenstående mindeord fra klubbens tidligere og mangeårige bestyrelsesformand Ole W. Rasmussen:

Orla Kjeld Bothe var i et par år medlem af bestyrelsen i AC Horsens.

Hans største bedrift i AC Horsens-sammenhæng var, da han i 1999 skaffede 12 investorer, der tegnede aktier for over 1 million kroner.

Det lyder i dag ikke af meget, men det gav et vældigt løft i økonomien, og som i sidste ende førte til oprykning til Superligaen i 2005!

Orla havde en ukuelig vilje til at få gjort noget ved stadion, og kombineret med en stor gennemslagskraft var han primus motor for ideerne om byggeriet Forum Horsens og det nuværende Hybel Arena Horsens.

HfS/AC Horsens sender tanker til Orla Kjeld Bothes pårørende.

Æret være Orlas minde.

 

Foto: Mette Mørk