
04.04.2026 16:08
Dagens sejr over Lyngby blev grundlagt med masser af fight og stærk struktur, og det var en gedigen holdpræstation gennem 90 minutter plus det løse.
Kampens afgørelse faldt i det 34. minut, da Tapé Christ sendte en perfekt bold ind i feltet, og den dirigerede Julius Madsen elegant i netmaskerne.
En håndfuld minutter inde i 2. halvleg sendte Kristian Kirkegaard en flad afslutning lige forbi mål, og et par minutter senere var Madsen tæt på at blive dobbeltmålscorer, da han afsluttede med hælen.
Lyngby var aldrig for alvor tæt på at udligne, og den forløsende sejr blev kriget hjem.
Nu venter der to udekampe mod Hillerød og Kolding IF, inden AC Horsens igen spiller på hjemmebane, når Esbjerg fB kommer på besøg tirsdag den 21. april klokken 18.00. Klik her for at købe billet til næste hjemmekamp.
AC Horsens – Lyngby 1-0 (1-0)
1-0 Julius Madsen (34.)
AC Horsens: Delac, Palsson, Kupijbida, Kolskogen, Christ, Herdonsson, Lusavec, Ouorou (Bruus, 71.), Madsen, Kirkegaard (Milicevic, 87.), Justinussen (Hausner, 90.).
Lyngby: Ægidius, Buur (Pierre, 60.), Fischer, Storm, Tytens, Fraulo (Kaarsbo, 85.), Winther, Sandgrav, Colyn (Blume, 70.), Bøndergaard (Warming, 85.), Gytkjær (Rasmussen, 60.).
Advarsel, AC Horsens: Herdonsson (25.), Palsson (82.), Kolskogen (86.), Delac (90.)
Advarsel, Lyngby: Gytkjær (11.)
Tilskuere: 1.114.
Dommer: Sebastian Friis Aagerup