
12.05.2026 07:13
De 2.400 tilskuere fik noget for pengene, da AC Horsens vandt med hele 4-0 over Hillerød i lørdags, og på lørdag den 16. maj vil ”de gule” gøre alt for at gentage succesen, når Hvidovre IF kommer på besøg.
AC Horsens er fortsat ubesejret i oprykningsspillet og har hentet fem sejre og to uafgjorte i de syv kampe, og støtten fra tribunerne kan blive udslagsgivende igen på lørdag.
Opvarmningen for de gule fans begynder allerede på lørdag fra klokken 13.00 i fanbaren The Long Field Road, og her vil der være happy hour på sodavand og alt i hanerne mellem klokken 13.00 og 14.00.
I lørdags var der debut til den nye, flotte pannabane, der er støttet af Familien Hansens Fond, og den står klar til fri afbenyttelse igen. Derudover kan både de små og store i familien slå kolbøtter i hoppeborgen, udfordre hinanden i bordfodbold eller bare hygge stille og roligt ved at blive tegnet i ansigtet med ansigtsmaling eller fordybe sig i et lille kunstværk ved tegnebordet.
Fadøllene er kolde, der er sprøde pølser på grillen og kolde Faxe Kondier i køleren, og derudover kommer Merrild på besøg i fanzonen med lækre smagsprøver.
Princess bliver en del af fanzonen og sørger for durum og andre lækkerier til både små og store fans.
Rema 1000 Bygholm sørger for gratis is til 200 børn, og dem deler ACHibald ud fra klokken 13.30-14.00 i fanzonen. Rema 1000 Bygholm står også bag en konkurrence, hvor tre heldige vindere kan vinde et kilo slik.
Omkring klokken 14.15 kigger et par spillere forbi fanzonen for at skrive autografer, og efter kampen vil der igen være autografskrivning i fanzonen.
Efter kampen står Royal Unibrew klar med smagsprøver på to slags Faxe Kondi-sodavand.
Følgende priser gælder til og med fredag den 15. maj (billetpriserne stiger på kampdagen):
|
Kategori |
Unummerede pladser |
Nummererede pladser |
|
Voksen |
70 kr. |
85 kr. |
|
Voksen inkl. stadionplatte* |
150 kr. |
165 kr. |
|
Barn 3-15 år |
25 kr. |
35 kr. |
|
Barn 3-15 år inkl. stadionplatte* |
85 kr. |
90 kr. |
|
Studerende/Pensionist |
55 kr. |
70 kr. |
|
Studerende/Pensionist inkl. stadionplatte* |
135 kr. |
150 kr. |
*inkl. stadionplatte indeholder 1x pølse og en valgfri drikkevare. Scan din billet i boden for at stadionplatten udleveret.