
21.05.2026 09:53
Der blev sat sæsonrekord med 3.217 tilskuere, da AC Horsens spillede mod Hvidovre IF i lørdags, og den rekord kan blive slået allerede søndag den 31. maj, når Kolding IF gæster den gule hjemmebane.
AC Horsens spiller i Lyngby mandag den 25. maj klokken 18.00, og der er lagt op til en drabelig sæsonafslutning på Langmarksvej.
Søndag den 31. maj bliver endnu en festlige familiedag på Hybel Arena Horsens, og fanzonen under Nordtribunen åbner allerede klokken 13.00 med blandt andet ansigtsmaling, pannabane, hoppeborg og tegnekonkurrence. Princess Pizza & Kebab er igen på plads og sørger for lækker mad til de sultne eller lækkersultne fans.
Fanbaren The Long Field Road åbner også klokken 13.00, hvor der vil være happy hour på sodavand og alt i hanerne mellem klokken 13.00 og 14.00 samt livemusik frem til klokken 14.45. Udenfor fanbaren kan de gule fans mødes ved borde og bænke og skabe den helt rigtige stemning inden kampstart.
Bag Østtribunen kan man opleve klubbens nye spillerbus fra DK Bus helt tæt på, for det bliver muligt at komme ind i bussen og tage billeder fra favoritspillernes sæder.
AC Horsens’ gode samarbejdspartner Royal Unibrew sørger for sænkede priser på drikkevarer hele dagen på stadion. Øl kan købes for 30 kroner, sodavand for 20 kroner og kildevand for 15 kroner.
Attraktive billetpriser frem til kampdagen
Frem til og med lørdag den 23. maj kan fans sikre sig billet til ekstra skarpe priser. Voksenbilletter koster kun 50 kroner, studerende og pensionister kan komme ind for 40 kroner, mens børn mellem 3 og 15 år kan få billet for bare 20 kroner.
Priserne gælder frem til en uge før kampstart. Fra søndag den 24. maj stiger billetpriserne til 70 kroner for voksne, 55 kroner for studerende og pensionister samt 25 kroner for børn mellem 3 og 15 år.
På selve kampdagen stiger priserne yderligere, så det kan godt betale sig at købe billet i god tid.
Vi ses på Hybel Arena Horsens.