
27.06.2026 13:38
På en dag, der vil gå over i historien som en af de varmeste nogensinde i Danmark spillede AC Horsens sæsonens første træningskamp i Farum mod FC Nordsjælland.
Kampen var dårligt fløjtet i gang inden Yamorou Ouorou jagtede en tilbagelægning til Nordsjællands målmand, som sparker bolden ind på AC Horsens-spilleren, hvorefter den stryger i mål til en 1-0 føring til De Gule.
Resten af første halvleg var en jævnbyrdig affære, hvor Nordsjælland havde bolden mest og skabte et par større chancer, men samtidig var AC Horsens hele tiden klar til at slå kontra og skabte flere optræk til chancer på den måde.
Der var indlagt vandpauser i kampen for at kompensere for varmen, der sneg sig op omkring 36 grader i Farum.
Anden halvleg var ikke mere end et par minutter gammel, da FC Nordsjælland kom foran på et mål af Villum Berthelsen.
Generelt kontrollerede FC Nordsjælland i højere grad kampen i anden halvleg og havde blandt andet en kæmpe chance, hvor kun en fremragende redning af Anders Hoff afholdte de rødklædte fra at komme foran.
I slutfasen får AC Horsens bedre fat, men de helt store chancer udebliver for begge hold, og dermed ender sæsonens første træningskamp med uafgjort 1-1 mod FC Nordsjælland.
Næste træningskamp er den 4. juli, hvor vi tager imod Hobro hjemme på Hybel Arena Horsens.
AC Horsens: Delac (Hoff, 45.), Doua (Bruus, 45.), Hausner (Adu-Boehen, 60.), A. Mandrup (Kolskogen, 45.), Milicevic (Ekberg, 45.), Brandhof (Herdonsson, 45.), Lusavec (Moro, 45.), Madsen (Gouba, 45.), Ouorou (Sene, 45.) ((Jørgensen, 83.)), Batigi (Kirkegaard, 45.), Justinussen (Hyseni, 45.) ((O. Mandrup, 83.)).
Nordsjælland: Busk (Hansen, 45.), Ankersen (Walker, 45.), Rutkjær (Salquist, 45.), Markmann (Acquah, 45.), Norheim (Lähteenmäki, 45.), Brink (Janssen 45.), Røjkjær (Heyde, 45.), Solbakken (Berthelsen, 45.), Prince Junior (Johanneson, 45.), Lamine Sadio (Boe, 45.), Faber (Lind, 45.)