
12.07.2026 15:00
AC Horsens’ 32-årige midtbanespiller Patrick Olsen skifter til 2. divisionsklubben B.93.
Patrick Olsen kom til Horsens for et år siden fra FC Dinamo i Rumænien, og han var i store dele af sidste sæson en af de bærende kræfter på holdet.
I forårssæsonen blev Patrick Olsens rolle mindre, og nu slutter hans tid i AC Horsens.
- Patrick fik en rigtig god start i AC Horsens, hvor han spillede godt. Hans sidste tid i klubben var svær, men han har klaret situationen godt og meget professionelt. Vi ønsker Patrick held og lykke i et meget spændende projekt i hovedstaden hos B.93, siger sportsdirektør Esben Hansen.
Patrick Olsen nåede at spille i alt 21 kampe for AC Horsens med et mål og fem assist til følge.