2.983 billetter solgt til AGF-braget

09.09.2026 13:31

Billetsalget til det østjyske opgør mellem AC Horsens og AGF fortsætter med at stige. 2.983 billetter er nu solgt til kampen søndag den 20. september klokken 16.00, og MISSION 8700 er godt på vej.

Der er stadig god tid til kampstart, og allerede nu har knap 3.000 sikret sig billet til det, der tegner til at blive en stor fodboldfest på Hybel Arena Horsens.

AC Horsens har med MISSION 8700 sat et klart mål om at samle 8.700 tilskuere til AGF-braget. Med 2.983 solgte billetter er en del af vejen allerede tilbagelagt, men der er fortsat plads til mange flere på tribunerne.

Fodboldoplevelsen begynder længe før kampstart. Den udvidede fanzone under Nordtribunen åbner allerede klokken 13.30 og byder på sjove aktiviteter og underholdning for hele familien. Resten af stadion åbner klokken 14.30, og uden for banen bliver der skruet op for kampoplevelsen med food trucks, ekstra aktiviteter og underholdning for børnene.

Bilka er kampsponsor og er samtidig med til at sætte særligt fokus på familierne, så der bliver masser af muligheder for at gøre turen på stadion til en oplevelse for hele familien.

For dem, der vil starte kampdagen med god stemning, åbner fanbaren The Long Field Road klokken 14.00. Her er der Happy Hour fra klokken 14.00-15.00 på sodavand og alt i hanerne for alle med billet eller sæsonkort.

Som en del af den store kampoplevelse kommer Albert Heath også til at optræde på Hybel Arena Horsens, hvor han spiller Horsens-sangen, inden fokus for alvor rettes mod banen og opgøret mellem AC Horsens og AGF.

2.983 har allerede sikret sig billet, men MISSION 8700 fortsætter. Tag familien, vennerne eller kollegerne med og vær med til at skabe en gul kulisse på Hybel Arena Horsens, når AGF kommer på besøg.

2.983 er klar til AGF-braget. Skal du med? Klik her for at købe billet.