AC Horsens er videre i Betano Pokalen

01.09.2026 18:29

IF Lyseng blev besejret med 4-0.

AC Horsens kvalificerede sig til tredje runde af Betano Pokalen ved at vinde en sikker 4-0 sejr over IF Lyseng.

Værterne spiller i Danmarksserien og kæmpede en brav kamp, men ”de gule” ramte et niveau, hvor hjemmeholdet havde svært ved at følge med.

Ivan Milicevic, Yamirou Ouorou og Julius Körkkö havde alle fine muligheder i 1. halvleg, men 1-0 målet faldt alligevel lidt inden pausen, da Ivan Milicevic sendte et godt indlæg ind foran mål, hvor Christian Jørgensen dukkede op og dirigerede bolden i kassen.

2. halvleg var kun 10 minutter gammel, da Mikkel Kupijbida fandt Seniko Doua med en god diagonalaflevering. Doua tog bolden godt med, og fra baglinjen serverede han bolden for Julius Körkkö, der sendte den i kassen.

Yamirou Ouorou kom på måltavlen i det 68. minut, da han efter flotte kombinationer med Körkkö udplacerede målmanden.

Hjemmeholdet havde bolden på træværket, og det samme havde Adrian Justinussen.

Et minut før tid lukkede Ismaila Ceesay målfesten, da han på flotteste via sendte bolden i det lange hjørne.

I næste runde venter et opgør mod Næsby Boldklub, og den kamp spilles den 15.-17. september.

AC Horsens: Hoff, Doua, Saine (Cocu, 80.), Kupijbida, A. Mandrup (Justinussen, 46.), Lusavec, Jørgensen (Bjerregaard, 68.), Batigi, Ouorou (Abbas, 75.), Milicevic, Körkkö (Ceesay, 68.)