Fredagsbar og fodboldfest på Hybel Arena Horsens

26.08.2026 12:46

AC Horsens tager fredag aften imod Viborg F.F., og allerede fra klokken 15.00 inviterer klubben til fredagsbar på The Long Field Road.

Fredag er der lagt op til både fredagsbar og fodboldfest på Hybel Arena Horsens, når AC Horsens klokken 19.00 møder Viborg F.F.

The Long Field Road åbner allerede klokken 15.00, og fra åbningen og frem til klokken 17.00 er der Happy Hour på sodavand og alt i hanerne for alle med billet eller sæsonkort.

Har I fredagsbar på arbejdspladsen? Så ryk den til The Long Field Road. Saml kollegerne, tag direkte fra arbejde til stadion og vær med til at skabe en stor gul fredagsbar, inden det går løs på banen.

Sportsligt jagter AC Horsens fredag den tredje sejr i træk efter seks point i de seneste to kampe mod OB og Lyngby. Nu venter Viborg F.F., og der er dermed lagt op til endnu en vigtig aften på Hybel Arena Horsens.

Klokken 18.00 åbner fanzonen under Nordtribunen, hvor der er aktiviteter for både store og små. De yngste kan boltre sig i hoppeborgen, få ansigtsmaling i de gule farver eller hygge sig med tegning og spil.

Familie og venner kan samtidig udfordre hinanden på pannabanen eller dyste i corn hole, inden kampen mod Viborg F.F. fløjtes i gang.

Så saml kollegerne, vennerne eller familien, tag de gule farver på og kom til fredagsbar og fodboldfest på Hybel Arena Horsens. AC Horsens håber at se mange gule fans til en festlig fredag aften.

Klik her for at købe billet eller sæsonkort.