
MISSION 8700: 3.427 billetter solgt til AGF-braget
10.09.2026 13:00
Der er lagt op til en eftermiddag ud over det sædvanlige på Hybel Arena Horsens, når AC Horsens og AGF tørner sammen.
MISSION 8700 er fortsat målet, og billetsalget er godt på vej. 3.427 billetter er allerede solgt, og dermed er endnu flere Horsens-fans klar til at være med, når kampen fløjtes i gang søndag den 20. september klokken 16.00.
Men fodboldoplevelsen begynder længe før dommerens første fløjt.
Fanzonen under Nordtribunen er udvidet til kampen og åbner allerede klokken 13.30. Her vil der være sjove aktiviteter og underholdning for hele familien, så de yngste også får en oplevelse ud af turen på stadion.
Resten af stadion åbner klokken 14.30, og uden for banen bliver der skruet op for kampoplevelsen med blandt andet food trucks, ekstra aktiviteter og underholdning for børnene.
Bilka er kampsponsor og er samtidig med til at sætte særligt fokus på familierne, når AGF kommer til Horsens.
Er du mere til god stemning, kolde drikkevarer og optakt med andre fans, kan turen passende begynde i fanbaren The Long Field Road.
Fanbaren åbner klokken 14.00, og fra klokken 14.00-15.00 er der Happy Hour på sodavand og alt i hanerne for alle med billet eller sæsonkort.
Og når optakten er ved at være slut, venter endnu et musikalsk indslag på Hybel Arena Horsens.
Albert Heath går på scenen og spiller Horsens-sangen, inden fokus for alvor rettes mod banen og opgøret mellem AC Horsens og AGF.
Der er med andre ord lagt op til en søndag, hvor der bliver masser at komme efter – både før, under og efter kampen.
3.427 er klar – bliver du den næste?
3.427 billetter er allerede solgt, men MISSION 8700 handler om at få endnu flere med.
Tag familien, vennerne, naboerne eller kollegerne med på stadion og vær med til at skabe en gul kulisse på Hybel Arena Horsens.
AC Horsens – AGF
Søndag 20. september
Kampstart klokken 16.00
Hybel Arena Horsens
Fanzone åbner klokken 13.30.
The Long Field Road åbner klokken 14.00.
Happy Hour fra klokken 14.00-15.00.
Resten af stadion åbner klokken 14.30.



