Fantastisk afslutning sikrede point til ”de gule”

20.09.2026 17:22

AC Horsens vendte 0-2 til 2-2 i en hæsblæsende afslutning på et højspændt Hybel Arena Horsens.

De over 8.000 tilskuere sørgede for en forrygende kulisse på den gule hjemmebane, og de fik virkelig noget for pengene denne søndag eftermiddag.

Hjemmeholdet åbnede kampen godt, og der var kun spillet et par minutter, da Julius Madsens gode forarbejde førte til en fin afslutning forbi det lange hjørne fra Kelvin Ehibhatiomhan.

Der var også optræk til gode omstillingsmuligheder til værterne, men det var kun lige ved og næsten.

AGF kom bedre med i kampen, som 2. halvleg skred frem, men det var ikke nok til at passere Matej Delac i målet.

Det gjorde gæsterne til gengæld i det 58. minut, og det var noget af et dommedagshug af Magnus Knudsen. Matej Delac dykkede godt ned og fik handsken på, men det var lige nøjagtig ikke nok til at redde skuddet. 10 minutter senere øgede Callum McCowatt til 2-0.

AC Horsens trykkede på, og i det 89. minut fandt Victor Palsson Jakob Bonde med et præcist indlæg, og han headede bolden i nettet.

Alt blev sat ind på udligningen, og den faldt fire minutter inde i tillægstiden, da Ivan Milicevic sendte et perfekt indlæg ind i feltet. Der var ingen, der rørte bolden, og den strøg i netmaskerne til stor jubel for tilskuerne på Hybel Arena Horsens.

AC Horsens vil gerne rette en stor tak til alle de tilskuere, der dannede en fantastisk ramme om kampen.

AC Horsens spiller igen søndag den 11. oktober klokken 14.00, når turen går til JYSK Park for at møde Silkeborg IF, og fredag den 16. oktober klokken 19.00 gælder det hjemmekampen mod Randers FC. Klik her for at købe billet til den kamp.

AC Horsens – AGF 2-2 (0-0)
0-1 Magnus Knudsen (58.)
0-2 Callum McCowatt (68.)
1-2 Jakob Bonde (89.)
2-2 Ivan Milicevic (90.)

AC Horsens: Delac, Palsson, Kolskogen (Milicevic, 59.), Kupijbida, Saine, Herdonsson (Lusavec, 59.), Moro (Bonde, 77.), Justinussen (Körkkó, 77.), Madsen, Ouorou (Bimpong, 66.), Ehibhatiomhan.

AGF: Christiansen, Carstensen (Andersen 84.), Mølgaard, Gretarsson, Rösler (Tingager, 84.), Knudsen, Anderson, Bech (Jørgensen, 61.), Arnstad, Emmery (McCowatt, 67.), Serra Tchamche, 67.).

Advarsel, AC Horsens: Herdonsson (35.), Saine (60.)

Advarsel, AGF: Arnstad (89.), Anderson (90.)

Tilskuere: 8.021

Dommer: Jonas Hansen