
MISSION 8700: Over 8.400 er klar til kamp
20.09.2026 10:21
Der er derfor god grund til at komme i god tid og få det hele med, når AC Horsens og AGF tørner sammen på Hybel Arena Horsens.
Fanzone, aktiviteter og underholdning
Allerede fra kl. 13.30 åbner den udvidede fanzone med food truck, aktiviteter og underholdning for hele familien.
Som kampsponsor er Bilka med til at sætte ekstra fokus på familierne og sørge for, at der er masser at opleve uden for banen.
Også fanbaren The Long Field Road åbner tidligt. Fra kl. 14.00 til 15.00 er der Happy Hour på sodavand og alt fra hanerne for alle med billet eller sæsonkort.
Kort før kampstart bliver der skruet yderligere op for Horsens-stemningen, når Albert Heath går på scenen med en særlig udgave af sin populære Horsens-sang.
Stadig billetter til kampen
De nummererede pladser på Nordtribunen er udsolgt, men der er fortsat et par hundrede billetter til de unummererede pladser.
Der er også åbnet for billetsalget til VP STÅL Tribunen, hvor der fortsat er ledige pladser. På stemningstribunen er der ligeledes mulighed for at sikre sig en billet, ligesom der stadig sælges billetter til Gran Tribunen (vest).
Har du sæsonkort? Husk at bruge eller frigive det
AC Horsens opfordrer alle sæsonkortholdere til at benytte deres sæsonkort til kampen.
Er du forhindret i at komme, kan du nemt videresende dit sæsonkort eller din billet til en anden person via AC Horsens-appen.
Har du ikke mulighed for at videresende billetten eller sæsonkortet, opfordrer vi dig til at frigive pladsen, så en anden fan kan få mulighed for at købe den.
På den måde hjælper vi hinanden med at fylde Hybel Arena Horsens og skabe de bedst mulige rammer for det østjyske derby.
Kom i god tid
Vi henstiller som altid til, at du kommer i god tid og køber din billet online hjemmefra.
Vi ses på Hybel Arena Horsens til opgøret mod AGF.



