
Truppen mod AGF
20.09.2026 10:30
Det er den gule hjemmebane, der danner rammen om det østjyske derby mellem AC Horsens og AGF, og der venter en intens kamp i en fed kulisse.
AC Horsens har søsat en række initiativer i forbindelse med MISSION 8700 med en ambition om, at minimum 8.700 tilskuere overværer opgøret, og i skrivende stund har over 8.400 tilskuere sikret sig adgang til stadion.
Kampen fløjtes i gang klokken 16.00, men der er en masse aktiviteter på Hybel Arena Horsens allerede fra klokken 13.30 i den udvidede fanzone med food truck, aktiviteter og underholdning for hele familien. Bilka er kampsponsor og er med til at sætte ekstra fokus på familierne.
Fanbaren The Long Field Road åbner dørene klokken 14.00, og der er Happy Hour på sodavand og alt i hanerne mellem klokken 14.00 og 15.00 for alle med billet eller sæsonkort.
Lige inden kampstart synger Albert Heath kæmpehittet ”Horsens” på grønsværen.
AC Horsens opfordrer alle sæsonkortholdere til at benytte deres sæsonkort til kampen.
Er du forhindret i at komme, kan du nemt videresende dit sæsonkort eller din billet til en anden person via AC Horsens-appen.
Har du ikke mulighed for at videresende billetten eller sæsonkortet, opfordrer vi til, at du frigiver pladsen, så en anden fan kan få mulighed for at købe den.
På den måde hjælper vi hinanden med at fylde Hybel Arena Horsens og skabe de bedst mulige rammer for det østjyske derby.
Vi henstiller som altid til, at du kommer i god tid og køber din billet online hjemmefra.
Følgende trup er udtaget:
1. Matej Delac
6. Jakob Bonde
7. Ivan Milicevic
11. Kelvin Ehibhatiomhan
14. Julius Madsen
15. Adrian Justinussen
16. Abdul Moro
17. Adam Herdonsson
18. Julius Körkkö
20. Karlo Lusavec
22. John Batigi
24. Ole Martin Kolskogen
25. Fallou Sene
26. Victor Palsson
27. Yamirou Ouorou
28. Alagie Saine
30. Seniko Doua
31. Anders Hoff
35. Mikkel Kupijbida
42. Kingsley Bimpong



