Salg af billetter og sæsonkort begynder torsdag den 11. juni

10.06.2026 08:51

Der er massiv interesse for den kommende sæson i 3F Superligaen, og i morgen åbner salget af billetter og sæsonkort.

Det er fantastisk at opleve den store hype omkring AC Horsens i øjeblikket, og ”de gule” har fået mange henvendelser vedr. tidspunkt for salg af billetter og sæsonkort til 26/27-sæsonen.

Torsdag den 11. juni klokken 11.00 åbner salget via hjemmesiden og app’en, og hvis du har brug for hjælp, så er du meget velkommen til at kontakte os på [email protected]

AC Horsens sparker sæsonen i gang med hjemmekampen mod FC Nordsjælland søndag den 26. juli klokken 18.00, og sæsonens anden hjemmekamp bliver mod Brøndby IF søndag den 9. august klokken 18.00.