Træningskamp vs Silkeborg IF

Kom gratis til AC Horsens - Silkeborg IF på CASA Arena Horsens

29.06.2021 12:00

2. juli kl. 14.00 spiller vi træningskamp mod Silkeborg IF, og vi åbner for Nordtribunen for fri adgang til kampen og salg af drikkevarer i boden. Husk coronapas.

Vi har hørt jeres feedback og åbner derfor en bod til salg af drikkevarer til kampen.

Vi åbner igen op for alle tilskuere, der gerne vil ind og se kampen, og det gør vi ved at åbne Nordtribunen. Portene åbner ca. kl. 13.30, hvor du frit kan vælge en plads på tribunen - MEN husk at der skal holdes 1 meters afstand til andre tilskuere, som ikke er i din omgangskreds.

Det er gratis at komme ind, men vi beder dog om dit navn og kontaktoplysninger ved indgangen til formål for smitteopsporing. Husk også gyldigt coronapas.

Vi skal også gøre opmærksom på, at kampen IKKE vil blive livestreamet, som vi normalt gør ved træningskampe. Det gør vi ikke af sportslige årsager.

Til kampen i morgen kan du forvente en masse udskiftninger og alternative opstillinger, som vi også så til sidste kamp. Her blev der spilletid til flere ungdomsspillere i de sidste 30 minutter, og også nyankomne Tobias Stagaard var med i midterforsvaret.

Hallur Hansson og Ágúst Hlynsson er vendt tilbage fra Færøerne og Island, og de er begge i spil til kampen.

Du kan se hele truppen herunder: