AC Horsens missede tredje sejr på stribe

06.08.2021 19:39

FC Helsingør vandt med 1-0 på CASA Arena Horsens.

Der var stor selvtillid og tro på tingene i AC Horsens-lejren inden dagens kamp mod FC Helsingør, for 4-1 sejren over Fremad Amager og 4-1 sejren over Sædding-Guldager IF, og ”de gule” gik på banen med ambitioner om at jagte endnu en sejr, men det var gæsterne, der kunne tage den lange bustur hjem med tre point.

Hjemmeholdets Casper Tengstedt havde et hovedstød efter 55 sekunders spil, og AC Horsens kom frem til en del hjørnespark og indlæg, men helt farligt blev det ikke. Efter godt en halv times spil kom Jonas Gemmer frem til hjemmeholdets bedste mulighed i kampen, da Kevin Stuhr Ellegaard kom skidt ud af sit mål og boksede bolden ud til Gemmer, der resolut trykkede af, men bolden blev reddet på stregen.

Holdene gik til pause, uden at måltavlen havde rykket sig, og det var stadig helt åbent på CASA Arena Horsens.

Efter en times spil satte AC Horsens et godt angreb sammen i venstre side, og Thomas Santos forsøgte at finde Thor Lange med en cutback-aflevering, men Lange blev nærmest tacklet i skudøjeblikket.

Kampens afgørelse faldt i det 64. minut, da Callum McCowatt var over en ripost og prikkede bolden i kassen.

FC Helsingør trak sig længere tilbage på banen og forsøgte at hugge til på omstillinger, og AC Horsens forsøgte at presse på, men der faldt ikke flere scoringer fredag aften.

AC Horsens skal i kamp igen fredag den 13. august, når det gælder Esbjerg fB på Blue Water Arena.

AC Horsens – FC Helsingør 0-1 (0-0)
0-1 Callum McCowatt (64.)

AC Horsens: Bobjerg, Gomez, Kiilerich, Ludwig, Frantsen (Riisgaard Jensen, 81.), Qamili, Santos, Gemmer, Lange (Brochmann, 72.), Tengstedt (Brajanac, 32.), Kruse

FC Helsingør: Stuhr Ellegaard, Mouritsen, Hansen, Enghardt, Rejnhold, Kjærgaard (’70 A. Lyng), Christensen, Adamsen (’86 S. Czajkowski), Jordan (’60 D. Norouzi), Bay (’45 E. Just), Buch Christiansen (’60 C. McCowatt)

Advarsel, AC Horsens: Qamili (69.)

Advarsel, FC Helsingør: Ingen.

Tilskuere: 1.351

Dommer: Patrick Remon Gammelholm