Overbevisende 4-1 sejr over Jammerbugt FC

20.11.2021 16:20

Formstærke AC Horsens vandt igen.

For et par uger siden vandt AC Horsens med 6-1 over Fremad Amager, og lørdag eftermiddag fulgte ”de gule” op med en knusende sikker 4-1 sejr over Jammerbugt FC.

Det var Anders K. Jacobsen, Jonas Gemmer og Casper Tengstedt, der scorede målene mod Fremad Amager, og det var også de tre spillere, der kom på måltavlen i dag – Tengstedt to gange.

I det fjerde minut sendte Anders K. Jacobsen den første advarsel afsted med en god afslutning fra tæt hold efter forarbejde af Janus Drachmann og Magnus Riisgaard Jensen, og godt fem minutter senere rykkede han så på måltavlen, da han headede Thomas Santos’ sublime indlæg i kassen til 1-0.

To minutter senere scorede Casper Tengstedt til 2-0. Hjemmeholdets Nikolaj Lyngø mistimede en lang bold fra Thomas Santos, og den landede hos Tengstedt, der satte fart på og spillede bolden videre til Aron Sigurdarson. Han forsøgte sig med et skud, som målmanden kun kunne halvklare, og Tengstedt var først over returen, som han prikkede i mål.

3-0 målet faldt efter en times spil, da Jonas Gemmer scorede helt ude ved den ene stolpe fra kanten af feltet.

Lige inden pausefløjtet satte Casper Tengstedt turboen til og løb ned mod mål med en modstander i ryggen, og han måtte stoppe den brandvarme offensivspiller med ulovlige midler, men dommeren vinkede afværgende.

AC Horsens fortsatte med et trykke på efter pausen, og i det 54. minut måtte værterne reddede på stregen, da Magnus Riisgaard Jensen trykkede af. I det 76. minut tog indskiftede Lirim Qamili en god tur på tværs af feltet, inden han lagde bolden af til Tengstedt med hælen, og Tengstedts skud fra ikke langt fra det lange hjørne. Et minut senere serverede Aron Sigurdarson en god bold for Magnus Riisgaard Jensen, der headede på mål, og keeperen måtte vippe bolden over kassen.

I det 78. minut gik den så ikke længere for Jammerbugt FC, da Lirim Qamili efter godt forarbejde fandt Casper Tengstedt, og han klappede bolden i netmaskerne.

Jammerbugt FC reducerede til 1-4 i overtiden, men tættere på kom værterne ikke, og AC Horsens kunne sætte tre point ind på kontoen.

AC Horsens spiller årets sidste hjemmekamp søndag den 28. november klokken 15.00, når Hobro IK kommer på besøg. Klik her for at købe billet til det opgør.

Jammerbugt FC – AC Horsens 1-4 (0-3)
0-1 Anders K. Jacobsen (10.)
0-2 Casper Tengstedt (12.)
0-3 Jonas Gemmer (29.)
0-4 Casper Tengstedt (78.)
1-4 Max Møller (90.)

AC Horsens: Delac, Riisgaard Jensen, Ludwig, Gomez (Stagaard, 81.), Musonda (Lassen, 60.), Drachmann (Kruse, 60.), Gemmer (Qamili, 71.), Santos (Lange, 81.), Sigurdarson, Jacobsen, Tengstedt.

Advarsel, AC Horsens: Ingen.

Advarsel, Jammerbugt FC: Lyngø (26.)

Dommer: Chris Johansen