Akademiet søger holdledere
26.09.2022 09:25
Superligaklubben AC Horsens søger pr. 1. november 2022 strukturerede og socialt stærke holdledere til klubbens akademi.
Vi søger 3-4 holdledere der kan indgå i et holdlederteam omkring holdene U13, U14, U15 og U17.
Om stillingen:
Som holdleder har du en vigtig rolle i akademiets forberedelse til kamp samt nedlukning af kampe. Når AC Horsens’ akademihold spiller på hjemmebane, vil du sørge for, at alt det praktiske er på plads.
Det praktiske består bl.a. i:
1. Hjemmekampe
Før kamp:
- At drengenes tøj er klar til kamp og lagt frem, når de møder ind.
- At materialer er klargjort til kamp (bolde, tape, energitabletter, kølespray, saft, frugt m.m.)
- At du er med til at tage imod udeholdet og anvise dem deres omklædningsrum samt sørge for, at de har det, de skal bruge i forbindelse med kampe (fx vand, kaffe mv.)
Efter kamp:
- At du får pakket ned og lagt tøjet til vask, så vores vaskemand kan tage over.
- At du hjælper med at få ryddet op i omklædningsrummet efter kamp, således rummet efterlades som da vi ankom.
2. Udekampe
- At du sørger for, at alt er klar til afgang, dvs. tøj, og tasker, samt frugt mv.
Stillingen som holdleder indebærer ansvaret for følgende opgaver:
At der er styr på alt det praktiske jf. ovenfor, således vores trænere og spillere kan koncentrere sig om at holde fokus på deres egne opgaver. Du bliver derfor en vigtig brik i at hele Akademiet fremstår professionel i vores kampafvikling.
Om dig:
Du er meget omhyggelig med dine ting og kan godt lide, at der er styr på sagerne. Du er imødekommende og har forståelse for, at vores drenge er drenge, der dyrker elitesport på allerøverste nationale niveau. De yder deres bedste hver dag, og derfor er det vigtigt, at du kan se dig i sådan et miljø. Der er plads til godt humør og rum til at være anderledes – og en forståelse for at vores spillere er forskellige og kommer med forskellig baggrund. Derfor er det vigtigt, at du både er rummelig, struktureret og ønsker at gøre en forskel for ACH og ikke mindst, at du har godt humør, samt at du med et smil på læben kan håndtere drengene. Du synes samtidig, at det er spændende at omgås de unge drenge og som nævnt meget gerne med godt humør. Du kommer helt tæt på trænere og spillere og vil have mulighed for at være en del af staben og trænerbænken v. hjemmekampe.
Det praktiske:
Vi håber på, at der er 3 og gerne 4 mænd i pensionistalderen, der har lyst til at være et kompetent holdleder-team omkring kampene.
Det er selvfølgelig en fordel, hvis du kender til holdlederopgaven, men absolut ikke et krav.
Du får hjælp til at komme ind i opgaven.
Vi tilbyder til gengæld, at du får en tøjpakke, der matcher vores træneres. At du får adgang til vores VIP til hjemmekampe, hvor du samtidig kan tage din kone eller kæreste med, og dertil at du inviteres med til diverse arrangementer i klubben et par gange årligt.
Ansøgningsfrist: 15. oktober 2022
Ønsket start: 1. november 2022
Ønsker du at høre mere om stillingen, kan du kontakte Dan Monrad på telefon 20 72 10 42 eller på mail [email protected]