AC Horsens i nulløsning mod HB Køge
24.11.2024 16:39
Der blev ikke scoret i dagens kamp på Nordstern Arena Horsens.
Den gule hjemmebane dannede rammen om efterårets sidste hjemmekamp, og der var langt mellem chancerne i 1. halvleg.
Frem mod pausen kom der lidt mere liv i kampen, da Frederik Roslyng i det 35. minut headede Mikkels Kallesøes fine hjørnesparksbold forbi det lange hjørne. Et par minutter senere forsøgte Joachim Rothmann sig fra en spids vinkel, men Matej Delac var på plads.
Samme Rothmann sendte kort før pausen bolden over mål fra tæt hold, og kort efter var Emil Frederiksen på spil i den anden ende, da han forsøgte sig med højreskøjten, men han ramte ikke målet.
AC Horsens dominerede mere efter pausen, og det gav et par udmærkede muligheder til Hyseni i de første 10 minutter, men uden at det rykkede på måltavlen.
Matej Delac viste klassen i det 64. minut, da Mike Jensen forsøgte sig med venstrebenet, men han kunne ikke overliste kroaten.
Sebastian Pingel var tættest på at score, da han i det 72. minut headede på mål og Bayrak i Køge-buret måtte vippe bolden over målet.
Klik her for at læse mere om kampen på Horsens Folkeblads hjemmeside.
AC Horsens runder efterårssæsonen og 2024 af med udekampen mod Kolding IF, og ”de gule” arrangerer udebanetur til Autocentralen Park. Klik her for at læse mere og købe billet til udebaneturen.
AC Horsens – HB Køge 0-0 (0-0)
AC Horsens: Delac, Kallesøe, Hausner, Roslyng, Christ (Madsen, 46.), Lusavec (Herdonsson, 46.), Juul Christensen, Frederiksen (Ngabo, 83.), Hyseni (Kjærgaard, 66.), Karikari (Egho, 66.), Pingel.
HB Køge: Bayrak, Hald (Mulder, 75.), Gudmann, Jakobsen (Larsen, 86.), Bonnesen, Jakobsen, Chacón (Larsen, 69.), Jensen, Al-Naser (Jalaei, 86.), Arias, Rothmann (Tue, 69.).
Advarsel, AC Horsens: Karikari (41.), Hausner (57.)
Advarsel, HB Køge: Chacón (14.)
Tilskuere: 1.656
Dommer: Jacob Stausgaard Kobberrød