AC Horsens inviterer til teknisk træning

18.12.2024 10:19

Træningspasset er for U9-U11 og foregår på BGI akademiet søndag den 23. februar klokken 10.00-14.00.

AC Horsens er igen på banen med et godt tilbud til klubberne i Insero Klubsamarbejdet, og denne gang er det spillere fra U9-U11, der kan se frem til teknisk træning på et højt niveau.

Arrangementet foregår på BGI akademiet søndag den 23. februar klokken 10.00-14.00, og børnene kan se frem til at spille på kunstgræsbanen og ved goalstations under ledelse af AC Horsens-trænere.

Det koster 100 kroner at deltage, og forplejning er inkluderet i prisen.

Der er plads til 60 deltagere, og seneste frist for tilmelding er fredag den 14. februar klokken 20.00 (efter først til mølle-princippet).

Tilmelding sker ved at klikke på dette link.