AC Horsens er ude af Betano Pokalen

28.10.2026 16:05

Værterne afgjorde dagens opgør i den forlængede spilletid.

Hjemmeholdet havde skabt en fin ramme om dagens kamp i Betano Pokalen, og mange tilskuere havde fundet vej til AURA Park.

De kunne se de gulklædte gæster dominere spillemæssigt og skabe rigeligt med chancer til at afgøre kampen, men den sidste kvalitet manglede.

I 1. halvleg var Adrian Justinussen tæt på med tre kvalificerede forsøg direkte på frispark, og han var også tæt på to andre gange, men i det ene tilfælde blev bolden blokeret lige før stregen af en forsvarsspiller.

Lige inden pausen var Alagie Saine tæt på at bringe ”de gule” foran, men han headede Tauriainens hjørnespark lige forbi mål.

AC Horsens fortsatte det chanceskabende spil efter pausen, og der var kun gået et par minutter, da Fallou Sene blev sendt i dybden og trykkede af, men bolden strøg forbi det lange hjørne.

Fire minutter senere det var Jimi Tauriainens tur til at forsøge sig, men hans skud strøg også forbi mål.

I den anden ende forsøgte Brabrand sig med en god afslutning, men Dennis Smarsch reddede ad to omgange.

Lige før den ordinære kamp blev fløjtet af var det Kingsley Bimpong, der var på spil, men endnu engang uden at ramme målet.

Der blev ikke scoret i ordinær tid, og derfor måtte kampen ud i forlænget spilletid. Yamirou Ouorou havde ikke været på banen i mange sekunder, før han skar ind fra venstre side og huggede på mål, men desværre blev bolden rettet af og strøg lige forbi mål.

En håndfuld minutter inde i den forlængede spilletid faldt kampens afgørelse, da Mikkel Frandsen sendte bolden i kassen.

AC Horsens pressede på for at udligne, og Jakob Bonde havde et par gode hovedstødsforsøg, men der lykkedes ikke at udligne.

Brabrand – AC Horsens 1-0 (0-0)
1-0 Mikkel Frandsen (95.)

AC Horsens: Smarsch, Doua (Bruus, 78.), Kupijbida, Saine, A. Mandrup (Milicevic, 78.), Herdonsson, Moro (Bonde, 91.), Batigi (Yamirou, 91.), Tauriainen (Bimpong), Justinussen, Sene (Ehibhatiomhan, 78.).

Dommer: Frederik Svendsen