AC Horsens ansætter fysioterapeut til U19

28.06.2024 10:57

Den store satsning på U19-årgangen fortsætter, og Rasmus Christensen bliver ansat som fysioterapeut på fuldtid.

AC Horsens har store ambitioner med klubbens U19-årgang, og det udmønter sig blandt andet i et større setup fra denne sæson.

Rasmus Christensen bliver en del af setuppet fra den 1. august, når han tiltræder som fysioterapeut på fuld tid, og der er ingen tvivl om, at han bliver et stort aktivt for årgangen.

Han blev uddannet fysioterapeut for halvandet år siden og har blandt andet erfaring fra OB’s akademi og i DBU-regi.

Akademichef Martin Bloch glæder sig over endnu en markant opgradering på U19-årgangen.

- Vi har et stort fokus på opgradering af hele vores sundhedssektor i AC Horsens og herunder opbygningen af et internationalt setup på U19-ligaholdet, hvilket fuldtidsansættelsen af Rasmus Christensen som fysioterapeut også er et klart bevis på. Rasmus er ambitiøs, passioneret og fagligt stærkt indenfor sit felt, hvilket bliver en stor gevinst for spillere og trænere i U19-teamet, siger Martin Bloch.