Runde 23-25 er fastlagt: AC Horsens starter i Odense

19.03.2025 12:01

”De gule” møder OB i første runde af oprykningsspillet søndag den 30. marts klokken 15.00.

Der venter 10 hæsblæsende og spændende runder i oprykningsspillet, og AC Horsens sparker det hele i gang med udekampen mod OB i første runde.

Herefter venter en hjemmekamp mod Hvidovre IF søndag den 6. april klokken 15.00, inden turen går til Monjasa Park for at møde FC Fredericia torsdag den 10. april klokken 18.30.

Runde 26-31 er ikke fastlagt endnu, men David Nielsens mandskab sætter punktum for sæsonen fredag den 23. maj på Pro Ventilation Arena i Hvidovre, når opgøret mod Hvidovre fløjtes i gang klokken 19.00.