
AC Horsens rykker udebaneafsnittet
08.04.2025 19:30
Ændringerne på den gule hjemmebane træder i kraft langfredag, når AC Horsens møder Esbjerg fB.
Sikkerhed er et vigtigt parameter, når man skal til fodbold på Nordstern Arena Horsens, og derfor har AC Horsens truffet beslutning om at flytte udebaneafsnittet og stemningsafsnittet.
De to afsnit bytter simpelthen plads, så udebaneafsnittet flyttes over i det nordvestlige hjørne, mens stemningsafsnittet for Alliancen og de andre gule fans rykkes over i det sydøstlige hjørne ved fanbaren The Long Field Road.
De to afsnit er klar til brug allerede fra langfredag – den 18. april – når AC Horsens tager imod Esbjerg fB på Nordstern Arena Horsens.