AC Horsens forstærker offensiven med fysisk stærk angriber

29.07.2026 17:10

Kelvin Ehibhatiomhan er landet på Langmarksvej og har skrevet under på en længerevarende kontrakt.

I går solgte AC Horsens Kwaku Karikari til serbiske Zeleznicar Pancevo, og nu henter ”de gule” nyt blod til offensiven ved at købe Kelvin Ehibhatiomhan i Reading FC.

Ehibhatiomhan er kun 23 år, men han kommer til Langmarksvej med masser af erfaring efter 139 kampe og 27 mål for den engelske klub.

Sportsdirektør Esben Hansen glæder sig over, at Kelvin Ehibhatiomhan fortsætter karrieren i AC Horsens.

- Kelvin Ehibhatiomhan er en fysisk stærk angriber, som gennem tre sæsoner har spillet gode minutter i en kompetitiv række, og vi glæder os over, at vi kan tilføje en spændende spiller til vores i forvejen dygtige gruppe af angribere, siger Esben Hansen.

Kelvin Ehibhatiomhan får trøje nummer 11 i AC Horsens, og han glæder sig til at blive en del af det ambitiøse projekt på Langmarksvej.

- Jeg ser frem til at blive en del af AC Horsens, for det er en god klub med et ambitiøst mindset, og jeg kan godt lide tanken om, at man arbejder uden et loft. Jeg er en kreativ målscorer, der enten kan spille til venstre eller helt fremme, og folk tror nok, at jeg er en udpræget targetman, når de ser min fysik, men jeg er mere teknisk, end man skulle tro. Ambitionen er at gøre det så godt som muligt, og så tror jeg på, at AC Horsens har forudsætningerne for at kvalificere sig til europæisk fodbold, siger Kelvin Ehibhatiomhan.

AC Horsens afventer arbejds- og opholdstilladelse.

Har du sikret dig et sæsonkort, så du kan se Ehibhatiomhans første kamp på Hybel Arena Horsens? Klik her for at læse mere om sæsonkort.