Studerende fans i Horsens

AC Horsens arrangerer udebanetur til Lyngby

13.03.2023 12:57

Tag med og få en sjov søndag sammen med andre gule fans.

AC Horsens runder grundspillet af med udekampen mod Lyngby Boldklub søndag den 19. marts klokken 15.00, og ”de gule” arrangerer udebanetur til den vigtige kamp.

Der er mødetid ved Nordstern Arena Horsens søndag den 19. marts klokken 10.00 og afgang klokken 10.15.

Efter en hyggelig tur ankommer bussen til Lyngby Stadion omkring klokken 14.30, og turen går tilbage til Horsens umiddelbart efter slutfløjtet. Ankomsttid er cirka klokken 21.30.

Prisen for turen er 250 kroner for voksne, 225 kroner for pensionister og 200 kroner for børn.

Er man studerende, skal man skrive en mail til [email protected].

Sidste frist for tilmelding er fredag den 17. marts klokken 12.00.

Klik her for at gå direkte til billetkøb.