
Alliancen arrangerer udebanetur til Fredericia
08.04.2025 09:48
AC Horsens møder FC Fredericia på Monjasa Park torsdag den 10. april, og du kan komme med på udebaneturen.
I søndags måtte Hvidovre IF forlade Nordstern Arena Horsens uden point, da Emil Frederiksen blev matchvinder i 1-0 sejren, og ”de gule” skal følge op på de gode takter allerede torsdag den 10. april, når turen går til Fredericia.
Her venter et opgør mod FC Fredericia med kampstart klokken 18.30, og det er en kamp mellem nummer to og tre i NordicBet Ligaen.
AC Horsens får igen brug for medvind fra tribunen, og Alliancen arrangerer udebanetur for alle gule fans, der har lyst til at deltage.
Prisen er 139 kroner for medlemmer af Alliancen og 189 kroner for de fans, der ikke er medlem af Alliancen – sidste frist for tilmelding er tirsdag den 8. april klokken 23.59.