Nye boder og ændringer på Hybel Arena Horsens

26.07.2026 05:20

Til den kommende sæson vil der være flere pop-up boder på Hybel Arena Horsens

Vi tager hul på tilværelsen i 3F Superliga, når vi søndag møder FC Nordsjælland i sæsonens første kamp på Hybel Arena Horsens. 

Henover sommeren har vi kigget på at gøre vores stadion klar til Superligaen, og det har medført en række ændringer af setuppet omkring boderne. 

Den største ændring er, at vi har rykket salget af slik, chips, chokolade, kaffe og kakao ud af de faste boder under tribunen. I stedet opretter vi en pop-up bod under hver tribune, som er ansvarlig for salget af disse varer, hvilket forhåbentlig kan give hurtigere ekspeditionstider på mad og drikkevare i de faste boder. 

Derudover har vi indgået en aftale med Princess Pizza- og Kebabhouse, som har overtaget Bod 4 og vil sælge kebabruller, pommes frittes, kebabmix mm. Vi havde Princess med på stadion til de sidste kampe i forrige sæson, og vi er nu glade for, at de bliver en endnu mere integreret del af stadionoplevelsen.

Vi fortsætter naturligvis med at have en drikkevarebod på toppen af Nordtribunen, så man ikke behøver at forlade kampen for at få en refill.

Den fulde oversigt over boderne og priserne finder du HER