Tengstedt er udtaget til U21-landsholdet

04.10.2021 08:34

To landskampe mod Skotland og Belgien.

U21-landstræner Jesper Sørensen har udtaget truppen, der skal spille to EM-kvalifikationskampe i oktober, og han har sendt bud efter Casper Tengstedt.

Casper Tengstedt står indtil videre noteret for seks ungdomslandskampe i de rød/hvide farver, og hans gode form i AC Horsens har altså banet vejen for endnu en udtagelse.

U21-landsholdet skal møde Skotland den 7. oktober klokken 20.05, og kampen spilles på Tyncastle Park i Edinburgh. Fem dage senere, den 12. oktober, gælder det så opgøret mod de belgiske talenter på Den Dreef i Leuven.