ACHibald til Samarbejdsklubbernes Dag

Gul jul i ACHibalds Corner

22.11.2021 09:44

Julehyggen begynder allerede klokken 13.30 i ACHibalds Corner.

AC Horsens spiller mod Hobro IK søndag den 28. november, og ”de gule” åbner dørene til ACHibalds Corner allerede klokken 13.30, så børn og familier kan nå at julehygge en masse, inden kampen fløjtes i gang klokken 15.00.

Alle børn er meget velkomne til at hjælpe med at pynte det flotte juletræ, og som tak for hjælpen uddeler AC Horsens julegoodiebags til alle børn.

ACHibalds Corner får fornemt besøg af julemanden, og ACHibald er som sædvanligt klar på at lave en masse sjov og ballade.

Autografer og selfies sidder løst, når et par AC-spillere kigger forbi, og der er gratis æbleskiver til alle de børn, der er medlem af ACHibalds Venner.

Klik her for at læse mere om ACHibalds Venner: https://www.achorsens.dk/fans/achibalds-venner/